Mette Frederiksen er en af de mest omtalte skikkelser i dansk politik, og mange nysgerrige danskere spekulerer på, hvad Danmarks statsminister egentlig tjener, og hvor stor en formue hun har bygget op gennem årene på Christiansborg og i toppen af Socialdemokratiet.
I denne artikel dykker vi ned i tallene bag statsministerposten, ser på lønnen, den samlede økonomi og de spørgsmål om formue, der ofte dukker op, når snakken falder på landets mest magtfulde politiker og hendes personlige pengesager.
Hvem er Mette Frederiksen?
Hun blev født 19. november 1977 og er uddannet med en bachelor fra Aalborg Universitet og en kandidatgrad fra Københavns Universitet. Frederiksen arbejdede kort som fagforeningsmedarbejder, før hun gik ind i politik, og hun har siden 2015 stået i spidsen for Socialdemokratiet.
Ifølge engelsksprogede Wikipedia er Mette Frederiksen en dansk politiker, der har været Danmarks statsminister siden 2019 og leder af Socialdemokratiet siden 2015, den anden kvinde i embedet efter Helle Thorning-Schmidt og samtidig den yngste statsminister i danmarkshistorien.
Hun blev valgt ind i Folketinget allerede i 2001, da hun kun var 24 år gammel, og hun markerede sig hurtigt som en skarp debattør. Gennem årene har hun bestridt flere ministerposter, blandt andet som beskæftigelsesminister og justitsminister, inden hun overtog roret i partiet.
Hvad tjener Mette Frederiksen i løn?
Statsministerposten er blandt de bedst betalte offentlige embeder i landet. Ifølge Altinget ligger niveauet højt, og mediet skriver, at statsminister Mette Frederiksen tjener omkring to millioner om året, modsat Norges statsminister, der tjener omkring 1.500.000 danske kroner. Det placerer hende i toppen blandt nordiske regeringschefer.
Lønnen har været genstand for debat. Ifølge Kristeligt Dagblad blev der besluttet en stigning, hvor statsminister Mette Frederiksen får 92.100 kroner mere om året i løn, mens de øvrige ministre får mindst 73.700 kroner mere, oplyser Medarbejder- og Kompetencestyrelsen til DR. Baggrunden var en gammel aftale om midlertidig lønnedgang.
Ud over selve grundlønnen følger der en række goder med posten som statsminister. Det gælder blandt andet fri bolig i embedsboligen Marienborg nord for København, som stilles til rådighed, samt tjenestebil med chauffør. Disse ydelser er en fast del af rammerne omkring landets øverste politiske embede.
Baggrunden for lønstigningen
Den ekstra stigning skyldes en historisk beslutning fra finanskrisen. Kristeligt Dagblad forklarer, at regeringen sammen med SF og De Radikale med finansloven droppede en midlertidig lønnedgang for ministrene på fem procent, der stammer fra en 14 år gammel aftale. Begrundelsen var, at finanskrisen nu ligger langt bag os.
Ifølge mediet Tjekdet er billedet dog mere nuanceret, end det ofte fremstilles. De skriver, at Mette Frederiksen siden hun blev Danmarks statsminister i 2019 har fået en lønstigning på 263.000 kroner, hvilket Dansk Folkeparti sammenlignede med en årsløn for en social- og sundhedsmedarbejder.
Beslutningen om at rulle lønnedgangen tilbage vakte kritik fra flere sider, netop fordi den ramte på et tidspunkt, hvor mange almindelige lønmodtagere oplevede stigende priser. For nogle virkede det uheldigt, at politikerne selv skulle stemme om deres egne lønforhold, mens de samtidig bad andre om tilbageholdenhed.
Er lønstigningen så høj?
Eksperter mener, at tallet skal ses i sammenhæng. Tjekdet skriver, at sammenligner man lønstigningen på 2,15 procent med den gennemsnitlige årlige lønstigning på tværs af sektorer, som i samme periode er på 2,64 procent, er statsministerens lønstigning ikke højere, end den i gennemsnit er i andre sektorer.
Der spiller også en teknisk faktor ind.
Ifølge Tjekdet gælder det, at en 5-procents nedsættelse af ministervederlaget, som blev vedtaget med genopretningspakken fra 2010 og trådte i kraft 1. januar 2011, udløber i 2025, hvilket betyder, at alle ministrene i 2026 får en stigning i grundbeløbet ud over den procentvise stigning.
Hvad med formue og investeringer?
Mette Frederiksen har aldrig været kendt for et prangende privatforbrug eller store, opsigtsvækkende køb, og der findes ikke offentligt tilgængelige, detaljerede opgørelser over hendes samlede private formue eller eventuelle investeringer. Hun holder som mange danske politikere sit privatøkonomiske liv relativt lukket for offentligheden.
Med en løn omkring to millioner kroner om året gennem flere år på statsministerposten er det dog rimeligt at antage, at hun har haft mulighed for at opbygge en solid opsparing og friværdi i bolig. Konkrete tal for hendes formue er dog ikke offentliggjort.
Danske ministre er ikke forpligtet til at offentliggøre deres samlede formue på samme måde som i visse andre lande, hvor der findes åbne registre. Det betyder, at oplysninger om aktier, ejendomme eller opsparing typisk forbliver private, medmindre politikeren selv vælger at dele dem.
Frederiksen og debatten om formueskat
Interessant nok har formue som emne fyldt meget i Frederiksens politik. Ifølge DR handler Socialdemokratiets forslag om en skat, hvor skatten skal beregnes ud fra al formue – det vil sige indestående i banken, friværdi i bolig, værdien af eventuelle virksomheder samt pensionsformue. Forslaget har skabt heftig debat.
DR beskriver, hvordan Socialdemokratiets forslag om formueskat er blevet en politisk kampplads, hvor en række erhvervsorganisationer og virksomhedsejere kritiserer den for at ramme iværksættere, og 500 personer, heriblandt kendte ansigter fra Løvens Hule, har sendt et kritisk åbent brev til de politikere, der bakker op om forslaget.
Frederiksen har afvist, at papirformuer skal beskattes, hvilket blot understreger, hvor central formuedebatten er blevet for statsministeren, selvom hendes egen personlige økonomi holdes uden for rampelyset i den offentlige diskussion.
Statsministerens økonomi i et større perspektiv
Når man ser på Frederiksens økonomi, er det tydeligt, at hun først og fremmest er lønmodtager i offentlig tjeneste og ikke en formuende erhvervsleder. Hendes indtægter stammer fra det politiske virke, og der er ingen tegn på store forretningsmæssige interesser ved siden af embedet.
Det står i kontrast til flere internationale regeringsledere, der har opbygget betydelige formuer gennem erhverv eller investeringer, før de trådte ind i politik. Frederiksens vej har været en klassisk partikarriere, hvor lønnen har fulgt de faste rammer for folkevalgte og ministre gennem hele forløbet.
For mange danskere er netop denne åbenhed om lønnen kombineret med den lukkethed om formuen med til at gøre spørgsmålet interessant. Vi kender de officielle vederlag ganske præcist, men de bredere pengesager forbliver et privat anliggende, som statsministeren ikke er forpligtet til at fremlægge offentligt.
