Hvad tjener kong Frederik?

Danmarks statsoverhoved siden tronskiftet i januar 2024 er blandt de mest omtalte personer i landet, og spørgsmålet om, hvad han egentlig tjener og ejer, dukker op igen og igen. Sandheden er sammensat, for kongens økonomi rummer både statslige ydelser og en helt privat side.

Kongehusets tal er offentligt tilgængelige gennem finansloven og de årlige regnskaber, men grænsen mellem statens penge og kongens private formue er ikke altid nem at trække. Her får du et samlet overblik over indkomst, formue, arv, ejendomme og de køb, der har vakt størst opsigt.

Hvem er kong Frederik?

Kong Frederik overtog tronen fra sin mor ved et tronskifte, der markerede afslutningen på en lang æra. Kongehuset består i dag af kong Frederik 10., dronning Mary, dronning Margrethe, prins Joachim og prinsesse Marie samt de arveberettigede prinser og prinsesser med eventuelle ægtefæller.

Kongen er et velkendt ansigt i hele landet.

Han voksede op med bevidstheden om, at tronen en dag ville tilfalde ham, og han har gennem årene opbygget en profil med både militær uddannelse, en akademisk grad og en stærk interesse for sport, klima og videnskab, som han bringer med ind i sin rolle.

Hvad tjener kong Frederik i apanage?

Kongens indkomst fra staten hedder apanage eller statsydelse, og beløbet er markant. I Kongehusets regnskab for 2025 blev statsydelsen opgjort til 132.416.413 kroner, mens finansloven for 2026 angav en bevilling til statsydelsen på 134,6 millioner kroner. Det er en betydelig stigning gennem årene.

Da tronskiftet fandt sted, blev der lagt op til flere penge til monarkiet. To dage før tronskiftet varslede regeringen, at den ønskede, at kongehuset i fremtiden skulle have flere penge, da økonomien ikke havde afspejlet samfundsudviklingen siden 1972, og pengene skulle understøtte et moderne og fremtidssikret monarki.

Statsydelsen fordeles desuden til flere medlemmer af kongehuset. En del tilfalder regenten selv, mens en mindre andel tildeles dronning Mary og øvrige medlemmer, der løser officielle opgaver. Denne fordeling sikrer, at hele det arbejdende kongehus har midler til at udføre deres repræsentative pligter på vegne af Danmark.

Hvad går pengene egentlig til?

Det er en udbredt misforståelse, at hele apanagen ryger direkte i kongens egen lomme. De 132,4 millioner går ikke udelukkende til kongeparret og deres privatforbrug, for beløbet dækker hoffets omkostninger til personale, drift, administration, it og sikkerhed. Langt størstedelen er altså driftsudgifter.

Den del, der reelt er kongeparrets egne penge, kaldes rammebeløbet. I årsrapporten for 2025 blev der afsat et rammebeløb på 17.238.912 kroner, hvilket er 2 millioner mere end året forinden, hvor det lød på 15.419.735 kroner. Beløbet dækker kongeparrets private udgifter.

Til hoffets faste udgifter hører løn til de mange ansatte, der holder maskineriet i gang. Det gælder kammertjenere, sekretærer, kokke, gartnere, chauffører og kommunikationsfolk. Dertil kommer store poster til vedligeholdelse af de historiske bygninger, som staten stiller til rådighed, samt til de utallige officielle arrangementer, kongehuset står bag hvert år.

Kong Frederiks private formue og arv

Ud over statsydelsen har kongen en privat formue, som er hans egen sag, og som ikke fremgår af de offentlige regnskaber. Formuen skyldes især arv fra dronning Ingrid, men også gode investeringer gennem tiden, og arven fra dronning Ingrid skulle angiveligt være et tocifret millionbeløb. Grundlaget blev lagt tidligt.

Arven efter kongens oldemor var betydelig og blev fordelt i familien. Ifølge Alt.dk efterlod dronning Ingrid sig en formue på over 100 millioner kroner i kontanter og værdipapirer, som fortrinsvis blev delt mellem hendes tre døtre, dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie.

Kongen blev også betænkt personligt med både penge og værdifulde smykker. Han fik det såkaldte rubinsæt, der reelt er uvurderligt, og som dronning Mary nu bærer ved særlige lejligheder. Netop juveler af den kaliber lader sig sjældent prissætte, men repræsenterer en anselig værdi i den samlede formue.

Ejendomme og de vilde køb

På ejendomsmarkedet har kongen vist sig som en dygtig forretningsmand.

Ifølge Her & Nu har han vist sig som en god forretningsmand på ejendomsmarkedet, og i 2009 købte han det meget omtalte chalet i Verbier for mere end 10 millioner kroner, hvor købet ifølge kongehusets kommunikationschef var finansieret med private midler.

Skihytten i de schweiziske alper er siden steget markant i værdi. Den tidligere ejer fortalte Ekstra Bladet, at han solgte det 150 år gamle træhus for mere end 10 millioner kroner, og en lokal ejendomsmægler anslår, at huset nu har en værdi på cirka 17,4 millioner kroner.

Slotte, symboler og de statslige privilegier

I forbindelse med tronskiftet skiftede et af landets kendteste slotte ejer. Da kong Frederik blev indsat som konge, overlod dronningen i forbindelse med tronskiftet også Marselisborg Slot til sin søn. Ifølge tingbogen blev Marselisborg Slot overdraget for 1.552.433 kroner, og hele beløbet blev overdraget som arv eller gave.

Derudover nyder kongen en række privilegier, der ikke tæller med i apanagen, men som staten betaler.

Ifølge Altomkendte.dk er den kongelige yacht Dannebrog et af de mest kostbare symboler, og selvom skibet kun bruges få uger om året, holder Forsvaret det sejlklart til en pris af knap en million kroner om ugen.